Den hvor Emil Lange måtte bukke under for en grim omgang betændelse

Skattekisten er fyldt med historier, når Emil Lange besøger Helt I Skoven, og dét kan du høre i dagens afsnit. Han fortæller om en grim omgang mega betændelse, en middag i Bøgeskoven med vores Konge den gang han stadig "bare" var vores Kronprins. Du kommer også til at høre om Langes første år på Smukfest, og mere til. Derudover kommer vi omkring, hvad vejmaling kan bruges til på en festival, uheldigt placerede tis-kopper, og så får du en opskrift på en magisk Smukfest.

Om Podcasten

“Helt I Skoven” giver dig en verden af sjove, skønne og festlige fortællinger. Historier hapset direkte fra arkivet af levet liv gennem de over 40 år, Smukfest har eksisteret. Gæster, frivillige og artister deler ud af godteposen, og vi garanterer, at vi kommer helt ud i krogene på genren 'go' gammeldags underholdning'. Hver uge inviterer vært, Kathrine Abrahamsen, en gæst i studiet og sammen dykker de ned i de vildeste anekdoter fra Bøgeskoven - og måske også din? Vi er ikke for fine til noget hér: dårlig festivalsmave, akavede snav, druklege, der gik galt og meget, meget mere. Send dit ultimative festivals-minde til heltiskoven@smukfest.dk Uanset om din historie er pinlig, romantisk, vild eller bare sjov, glæder vi os til at dele den! Du kan også altid ramme indbakken med spørgsmål, festivaldilemmaer eller noget helt tredje. Er du ikke glad for lange mails? Så send os bare din fortælling som en lydfil. Kan din historie ødelægge forholdet til svigermor eller smadre din karriere? Så finder du bare et alias, der passer - vi skal nok passe på dig. Amager halshug!