Den hvor Mick Øgendahl står ansigt til ansigt med døden i en moshpit

Mick Øgendahl tager med “Helt I Skoven” og er gæst i dagens afsnit. Der er bare numser på programmet. Numser, der har glemt at låse en toiletdør, og numser, der har været fremme fordi underbukserne skulle op på Bøgescenen. Så har en camp været plaget af skidende måger, og Mick fortæller om en koncertoplevelse han nok aldrig glemmer. Du kan også høre, hvor godt Mick kender Falster og Smukfest, i quizzen “Falster eller Festival”. God lytter. 

Om Podcasten

“Helt I Skoven” giver dig en verden af sjove, skønne og festlige fortællinger. Historier hapset direkte fra arkivet af levet liv gennem de over 40 år, Smukfest har eksisteret. Gæster, frivillige og artister deler ud af godteposen, og vi garanterer, at vi kommer helt ud i krogene på genren 'go' gammeldags underholdning'. Hver uge inviterer vært, Kathrine Abrahamsen, en gæst i studiet og sammen dykker de ned i de vildeste anekdoter fra Bøgeskoven - og måske også din? Vi er ikke for fine til noget hér: dårlig festivalsmave, akavede snav, druklege, der gik galt og meget, meget mere. Send dit ultimative festivals-minde til heltiskoven@smukfest.dk Uanset om din historie er pinlig, romantisk, vild eller bare sjov, glæder vi os til at dele den! Du kan også altid ramme indbakken med spørgsmål, festivaldilemmaer eller noget helt tredje. Er du ikke glad for lange mails? Så send os bare din fortælling som en lydfil. Kan din historie ødelægge forholdet til svigermor eller smadre din karriere? Så finder du bare et alias, der passer - vi skal nok passe på dig. Amager halshug!