10. Helt væk med Bro

Husker du Martin 'Dolken' fra Kongerne? Der bliver søgt med lys og lygte efter den veludrustede reality deltager, som rygtet siger laver noget med fisk i Hirtshals - men passer det nu også? Sangeren Kevin 'Bro' Andreasen julehygger med Anders og Emma i studiet, selvom han har formået at miste stemmen fuldstændig. Der skal også julehygges i Aarhus, hvor Alexander har sørget for at arrangere en hel gratis juleaften for 40 mennesker. Nu mangler han bare gæsterne! Der er også nyt om Alberte og Albertes søgen efter en nytårsfest, og så har alpacaen John endelig fundet sig et nyt hjem! See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Leder du efter en speciel person, har du mistet noget, eller søger du forklaring på nogle af de skøre trends, du scroller forbi hver dag? Podcasten “Helt Væk” hjælper dig med at opklare alt det, der virker til at være helt væk. Makkerparret, der bestyrer den ugentlige podcast, er et moderne svar på Sherlock Holmes og Dr. Watson, Tintin og Kaptajn Haddock eller Batman og Robin. Hvor Anders Hemmingsen altid har fingeren på pulsen og styr på de seneste trends, dykker Emma Wittendorff ned i historien og samler de løser ender. I hver episode ledsages de to værter af en kendt og aktuel gæst, der hjælper med at opklare ugens mysterier.