Dansen mellem Venstre og Konservative

De Konservative er ved at blive større end Venstre. I hvert fald i meningsmålingerne. Måske er det bare kommentatorsnak, men når valget engang kommer, så kan det betyde forskellen mellem en statsminister Poulsen og en statsminister Ellemann. Det er ikke første gang de to partier bytter plads i dansk politik. Og faktisk har Venstre og Konservative et had-kærligheds forhold til hinanden, hvor de i deres lange historie, er gået fra at være dødsfjender, til skeptiske allierede, til regeringsmakkere, til småkonkurrenter. I dagens afsnit af Historien Fortsætter fortæller Julian hele den lange historie om de borgerlige brydninger til Lars, og vi ser på, hvordan og hvorfor V og K har danset sammen i dansk politik. Værter: Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. Tilrettelæggelse og musik: Julian Svejgaard

Om Podcasten

Historien Fortsætter er en podcast, der tager fat i nogle af de største nyheder og giver dig deres historiske baggrund. Vi har en regering på midten, men hvordan er det helt forskelligt fra den gamle arbejder-bonde-regering i 70'erne? Hong Kong brænder, men hvorfor gav Briterne egentlig øen til kineserne i første omgang? Kurderne fordrives, men hvorfor har de ikke deres eget land? Socialdemokratiet rykker mod højre, men hvad mente de om indvandring i firserne? Nyhederne er blot det nyeste kapitel i vores fælles historie. Vi tager dig i hånden og bladrer tilbage i historiebogen, så du kan følge med, når Historien Fortsætter… Værter: Julian Svejgaard: Journalist, halvt historiker og musiker Lars Harhoff Andersen: Ph.d-studerende i økonomisk historie, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Julian Svejgaard