Vaccineskeptikerne kommer!

Vaccinen er her! Næsten. Men 30% af danskerne er enten imod, eller i tvivl om, om de vil have den, når den kommer. Skal vi tvangsvaccinere os ud af coronakrisen? I 1800-tallet kunne man ikke blive gift i Danmark, hvis man ikke var vaccineret mod kopper. Men det var jo en anden tid. Ikke? Vi snakker også om HPV-vaccinen og om hvordan en enkelt artikel fra et tidsskrift fra 1998 har givet mæslingerne en chance mere i dens evige kamp mod menneskeheden.

Om Podcasten

Historien Fortsætter er en podcast, der tager fat i nogle af de største nyheder og giver dig deres historiske baggrund. Vi har en regering på midten, men hvordan er det helt forskelligt fra den gamle arbejder-bonde-regering i 70'erne? Hong Kong brænder, men hvorfor gav Briterne egentlig øen til kineserne i første omgang? Kurderne fordrives, men hvorfor har de ikke deres eget land? Socialdemokratiet rykker mod højre, men hvad mente de om indvandring i firserne? Nyhederne er blot det nyeste kapitel i vores fælles historie. Vi tager dig i hånden og bladrer tilbage i historiebogen, så du kan følge med, når Historien Fortsætter… Værter: Julian Svejgaard: Journalist, halvt historiker og musiker Lars Harhoff Andersen: Ph.d-studerende i økonomisk historie, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Julian Svejgaard