Kvinderne og krigen

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten. Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at gå dem.   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men interessen er bestemt ikke aftagende. Der udkommer stadigt flere bøger om Anden Verdenskrig, og de går som varmt brød. Interessen for de seks skæbnesvangre år vil simpelthen ikke dø. Siden 2015 har Jarl Cordua  givet sit bidrag til de mange interesserede lyttere, unge som gamle, mænd som kvinder med programrækken »Hitlers Æselører«. I hver udsendelse har Cordua en forfatter til en aktuel eller vigtig bog om Anden Verdenskrig i studiet, og sammen kaster de lys på alt  fra besættelsestidens Danmark, krigen på Østfronten, slagduellerne på verdenshavene, krigen i Stillehavsregionen, i Middelhavet og andre steder. Perspektiverne skifter fra program til program, men det handler altid om den mest blodige konflikt og hidtil største tragedie  i menneskehedens historie