Episode 33 – Er du stresset eller har du bare travlt?

Der er gået inflation i ordet stress, og det er problematisk af to årsager: Det negligerer dem, der rent faktisk er sygemeldt med stress. Det gør os måske MERE stressede (det, psykologer kalder ‘prevalence inflation hypothesis’). Vi har sågar hørt eksempler på, at man stresser over at skulle nå at vaske hår inden en aftale. Men der er altså stor forskel på at have travlt og være stresset. Derfor taler vi i dag om: Hvorfor vi bliver stressede af at tale om, at vi er stressede. Hvordan vi taler om stress uden at stresse os selv og hinanden. Så slå lytte-lapperne ud, når vi i dag forsøger at finde hoved og hale i stressbegrebet.

Om Podcasten

HjerneRO handler om at skabe ro i hovedet midt i livets kaos, usikkerhed og pres. Dine værter er psykologerne Mads & Martin, som begge ved hvad det vil sige at kæmpe med mental uro. Martin fik for 7 år siden konstateret en kronisk kræftsygdom som han har levet med lige siden. Det har givet mange bekymringer, som Martin har måtte lære at slippe. Mads har været udsendt til Afghanistan, og har i den forbindelse kæmpet med mental uro, og lært vigtigheden af at skabe ro i hovedet så man kan trives og præstere optimalt.