Episode 27 – Sådan holder du fri, når du holder fri

Holder du fri, når du har fri? Mange mennesker kan ikke forstå, at de er trætte og stressede, men en af grundene kan være, at de er på usynligt overarbejde. De holder ikke fri mentalt, når de har fri fra arbejde. De tænker måske på de opgaver de ikke fik løst, de fejl de lavede i løbet af dagen eller om de fik sendt den mail der? Tanker der gør, at vi ikke holder fri mentalt, når vi egentlig har fri. Derfor taler vi i dagens afsnit om, hvordan man lykkes med at holde fri mentalt, når man har fri. Vi taler bl.a. om: 👉 Hvorfor hjernen bliver stresset af usynligt overarbejde 👉 Hvordan hjernen kan regulere sig selv efter stressfulde oplevelser 👉 De 4 typiske udfordringer der kan gøre, at vi ikke holder fri mentalt Til sidst giver vi dig konkrete redskaber til at lære at holde fri mentalt, når du har fri. ** Modtag vores mini-kursus der lærer dig at fjerne negativ stemning på arbejdspladsen selvom I har rygende travlt: ⁠https://mindcamp.activehosted.com/f/72

Om Podcasten

HjerneRO handler om at skabe ro i hovedet midt i livets kaos, usikkerhed og pres. Dine værter er psykologerne Mads & Martin, som begge ved hvad det vil sige at kæmpe med mental uro. Martin fik for 7 år siden konstateret en kronisk kræftsygdom som han har levet med lige siden. Det har givet mange bekymringer, som Martin har måtte lære at slippe. Mads har været udsendt til Afghanistan, og har i den forbindelse kæmpet med mental uro, og lært vigtigheden af at skabe ro i hovedet så man kan trives og præstere optimalt.