Christina Sander & Paw Henriksen
Christina bliver meget påvirket af andres følelser. Hun optager dem og prøver at bearbejde dem og hun forstår ikke rigtig hvorfor. Det eneste, hun virkelig forstår, er hvor udmattet, man bliver af at være en følelsessvamp. Så hvad gør hun? Paw er meget glad for sin kæreste. Og det går kanon godt - men han har brug for hjælp til at forstå, hvordan han kan være en bedre støtte for hende. Og mere konkret har Paw brug for hjælp til at overbevise sin kæreste om, at han aldrig kommer til at forlade hende. Derudover prøver vi at hjælpe en lytter gennem følelsesmæssig utroskab, Jytte fortælle om at være empatisk over for én selv - og så ender jeg pludselig selv på briksen midt i det hele(!) Medvirkende: Christina Sander & Paw Henriksen. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier.