Felix Smith & Klara Lilja

Klara har været sammen med sin kæreste i 11 år, og de har et lille barn sammen, hun er ekstrem romantiker og savner den vilde forelskelse. Hun spørger, hvad hun skal gøre ved det? Felix er fraskilt med 2 børn, og single. Ham og hans eks tager stadig på ferier sammen med børnene mange gange om året, og det er optur. Men han synes, det er svært at komme hjem fra de ferier, han spørger, hvad han skal gøre for, det ikke er så svært? Og så lærer vi, hvad humble bragging er, og Jytte fortæller, at hun har en VILD affære for tiden, hør med hvem i denne episode af hjerteflimmer for voksne. Gæster: Klara Lilja , Felix Smith og parterapeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Ula Bach Hulgaard. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Om Podcasten

Hver uge mødes Sebastian Lynggaard med ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe, og sammen med to gæster stiller de hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv: Skal man nødvendigvis bo sammen med sin kæreste? Er utroskab en del af parforholdet? Og findes kærlighed kun i tosomheden? Få svarene i Hjerteflimmer for voksne. Hør alle afsnit i DR Lyd.