Iben Maria Zeuthen og Emmanuel Matongo
Iben har en kæreste, som hun også har et barn på halvandet år med. Hun har også et stort niårigt barn fra tidligere. Hvis Iben er presset på flere fronter, så er det altid hendes kæreste, der får skylden, selvom han ikke har noget med det at gøre. Så hun spørger selvfølgelig, hvordan hun holder op med det. Emmanuel har været sammen med sin kæreste i et år og de bor også sammen. Han oplever, at han altid har en vis distance i kærlighedsrelationer for at undgå at blive forladt, og han spørger, hvordan han slipper af med det. Vi taler også om icks og imposter-syndrom, vigtigheden af dans og journaling. Vi taler om James Webb-teleskopet og Jyttes datingliv i 00'erne. Og Jytte siger, at det hårde ved kærlighed jo er, at man skal turde møde sig selv. Måske møder du dig selv i denne episode af Hjerteflimmer for voksne? Gæster: Iben Maria Zeuthen, Emmanuel Matongo og parterapeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech