Maren Uthaug & Rasmus Wallbridge

Rasmus køber planter til sin kæreste hver gang han har dårlig samvittighed. Og det har han tit, for han har hevet Malene hele vejen til Jylland, langt fra hendes venner. Rasmus er så bange for, at hun vågner op, siger han. Men hvad betyder det? (Uden at spoile noget, så er Jyttes svar dårligt nyt for alle landets planteskoler.) Marens mand har fået skæg. Meget skæg. Og nu prøver Maren desperat at forlige sig med tanken om, at hun skal kysse en kost resten af sit liv. Kan hun tillade sig at gnubbe kinder med andre mænd? Eller er der andet, hun kan gøre for at opfylde hendes behov for rug mandekind? Vi taler også om ros og om hvorfor jeg har så latterligt stort et behov for at orientere min kæreste om det, hver gang jeg udfører en huslig pligt. Medvirkende: Maren Uthaug & Rasmus Wallbridge. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Anna Tychsen. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Om Podcasten

Hver uge mødes Sebastian Lynggaard med ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe, og sammen med to gæster stiller de hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv: Skal man nødvendigvis bo sammen med sin kæreste? Er utroskab en del af parforholdet? Og findes kærlighed kun i tosomheden? Få svarene i Hjerteflimmer for voksne. Hør alle afsnit i DR Lyd.