Tobias Dybvad & Inge Thorup

Inge har brug for meget kærlighed for at føle sig elsket. Og hun bilder sig hele tiden ind, at hun elsker sin kæreste mere, end han elsker hende. Men hvor kommer den overbevisning fra? Og hvad skal Inge gøre ved den? Tobias er meget distræt. Da han var barn fik han skældud så det bragede for alle de ting, han glemte, men i dag kan han se, at distrætheden er en del af ham - nu ejer han den. Men det er ikke uden problemer for hans parforhold, hvor Tobias siger, at hans hustru ikke føler, hun kan regne med ham... Det bliver en snak om ansvar og kærlighed i dagens afsnit, om hvorfor nogle par snakker babysprog med hinanden? Medvirkende: Tobias Dybvad & Inge Thorup. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier.

Om Podcasten

Hver uge mødes Sebastian Lynggaard med ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe, og sammen med to gæster stiller de hinanden alle de vigtigste spørgsmål om kærlighed fra deres eget liv: Skal man nødvendigvis bo sammen med sin kæreste? Er utroskab en del af parforholdet? Og findes kærlighed kun i tosomheden? Få svarene i Hjerteflimmer for voksne. Hør alle afsnit i DR Lyd.