ICD – en indopereret hjertestarter

Mange mennesker med en øget risiko for at få hjertestop får en ICD indopereret under huden. Hvad er en ICD og hvordan virker den? Slår en ICD ud i lufthavnens metaldetektor og må man køre el-bil, når man har en ICD? Det og meget mere får du svar på i denne podcast med overlæge Ketil Haugan. Læge Marie Bayer Elming er vært.

Om Podcasten

Hjertekammeret er Hjerteforeningens podcast til hjertepatienter og pårørende. I Hjertekammeret deler eksperter den nyeste viden om hjertesygdom og behandling.