Børn, unge og sommerdruk

Sommeren er over os - og med den - også alle festerne. Studenterne fejrer deres huer, festivallerne bugner med glade, unge mennesker, og mange af os kan også se frem til at skulle sende vores børn afsted på sommerhusture eller udlandsrejser med vennerne. Og alle steder er der – i hvert fald potentielt set - alkohol involveret. For vi vores børn og unge vokser op i en kultur, hvor det er naturligt at drikke – og unaturligt at lade være. I denne episode er der besøg af leder af alkolinjen hos Alkohol & Samfund, Bjarne Elholm. Sammen med fast medlem af panelet, Kim Scherers Larsen, får du alle de bedste råd til, hvordan du som forælder forholder dig bedst til de unges sommerdruk. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.