Kropsutilfredshed

Det faste panel er tilbage fra sommerferie, og i denne episode er det psykolog og souschef i Girltalk, Majbritt Bay og lektor i pædagogik, Jesper Koerstz Jensen, som endevender ugens emne, kropsutilfredshed. For på trods af kropsaktivisme og et øget fokus på, at "alle kroppe er rigtige", er alt for mange børn og unge utilfredse med deres krop. Lyt med, og få panelets bud på, hvorfor det mon er sådan, hvad vi kan gøre som samfund og skole - og ikke mindst hjemme i privaten, når den fjortenårige synes, hendes numse er for stor. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.