Omsorg

I denne episode giver cand. mag. i psykologi, Mette Miriam Sloth og forfatter og medstifter af Familiepolitisk Netværk, Karen Lumholt begrebet omsorg et gevaldigt servicetjek. For hvordan står det egentlig til med det fineste, vi mennesker kan give hinanden - både personligt og professionelt? Hør blandt andet om, hvorfor vi taler om både "omsorgskrise" og "omsorgsrevolution", om den altafgørende omsorg for det helt lille barn - og den balancegang det er, at give omsorg til en teenager.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.