Små børn og skærme

Der er helt enorme mængder skyld og skam forbundet med ugens emne. For mange af os, stikker vores yngste børn en skærm, når vi har brug for en halv times ro eller lige skal have lavet aftensmaden uden skrig og skrål. Vi ved godt, det ikke er smart, og vi oplever også konsekvenserne i form af de mange plagerier og konflikter, som følger i kølvandet på I-pasning, men vi gør det alligevel. Lyt med, og hør de to faste medlemmer af panelet, speciallæge i almen medicin, forfatter og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid og pædagog og familierådgiver, Tina Brandt svare på spørgsmål fra lytterne og give alle forældre en kæmpe bunke kærlighed. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Er du igen kommet til at råbe lidt for højt ad dine børn? Har du serveret mysli til aftensmad og glemt en fest i børnehaven? Får du ind i mellem ondt i maven af angst og grå hår af bekymring – og er du usikker på, om du overhovedet kan finde ud af at være forælder? Bare rolig. Du er helt normal. Marie Sloma Qvortrup er vært, journalist og har selv seks børn. Sammen med skønne eksperter bliver vi klogere på alt det, der optager os som forældre.