Torturens mestre – og deres ofre - med Jens Modvig

En af de ting, som Bashar al-Assad efterlod sig i Syrien, er et omfattende system af fængsler og torturcentre, hvor militæret og sikkerhedstjenesterne systematisk torturerede mange tusinder for at sprede skræk og rædsel blandt regimets modstandere og potentielle udfordrere. At hjælpe de mange ofre bliver en monumental opgave, som vi i denne episode af Højtryk ser nærmere på sammen med en af verdens førende eksperter inden for kampen mod tortur.Gæst: Jens Modvig, overlæge ved Dansk Institut mod Tortur, Dignity. Han har desuden blandt andet været forperson for FN’s Torturkomité og generalsekretær i IRCT, International Rehabilitation Council for Torture Victims.Vært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Om Podcasten

Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.