Charme, selvtillid og svedige håndflader

Må man overhovedet flirte længere?  Ja man må, og vi er faktisk nogen, der er efterhånden får kønsspecifikke dele af vores anatomi væsentligt forlænget af denne evindelige diskussion.  Men den ER relevant, for der er mange - ikke mindst mænd - der er ægte bange for at nærme sig nogen, de synes er spændende, af frygt for at gøre noget forkert eller virke ubehagelig.  Anders Anne og Morten har besøg af komikeren Nikolaj, der har lidt af netop denne angst hele sit voksne liv. Og hvad gør man så? 

Om Podcasten

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.” - Oscar Wilde Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin! De fire sexpositive venner Anne Bakland, Cecilie Bau, Anders Stjernholm og Morten Vendt, dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet. Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Cecilie, der også er komiker, startede ud med at date kvinder som ganske ung, og har i dag udvidet jagtmarken til alle køn. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs. Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.