Hey moderkn***er!

Dør sexlivet, når baby kommer? Hvordan vender man krop og sind tilbage mod intimiteten og seksualiteten, når den lige har været stærkt fokuseret på at produktudvikle på næste generation?Sexcoach og tantraekspert Fanny Broholm er med Anders, Cecilie og Morten i studiet for at tale om, hvad kroppen gør, og hvad man selv KAN gøre, i forhold til sex, når man er gravid og når man er blevet mor (og far)...

Om Podcasten

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.”- Oscar WildeMed de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin!De fire sexpositive venner Anne Bakland, Anders Stjernholm, Morten Vendt og Sofie Skriver dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet.Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Sofie, der også er komiker, har sexualundervisning for voksne som hobby. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs.Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.