Rebound!

For at komme sig over nogen, skal man lægge sig under nogen, siger er muligvis ikke SÅ gammelt ordsprog. Men hvad er do’s og don’ts når man rebounder efter et brud? Og er det overhovedet en god ide? Hvad er faldgruberne? Og hvordan undgår man at være en idiot over for andre i processen? Anders, Anne og Morten vender det hele i deres egen proces med at komme over deres nu tidligere medvært. Måske skal de bare værtsdate i flæng?

Om Podcasten

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.”- Oscar WildeMed de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin!De fire sexpositive venner Anne Bakland, Anders Stjernholm, Morten Vendt og Sofie Skriver dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet.Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Sofie, der også er komiker, har sexualundervisning for voksne som hobby. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs.Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.