Sci-fi Sexytime

Sci-fi Sexytime Nej, vi skal ikke tale Cosplay, og kan hverken byde på Anne med Princess Leia-frikadeller, Anders som Terminator eller Morten i stram, rød Veleeeeour… Vi har nemlig igen Lukas i Studiet, til en snak om de teknologiske fremskridt på sexfronten. Hvad bliver fremtiden inden for cybersex og VR-porno? Og hvor fræk kan en AI egentlig blive? Slemme, slemme AI!

Om Podcasten

“Alt handler om sex, undtagen sex. Sex handler om magt.” - Oscar Wilde Med de ord i tankerne, bør vi tage sex og relationer alvorligt i dagens samfund. For denne kilde til enorm glæde rummer i sig risikoen for stor fortvivlelse. Men også chancen for gode grin! De fire sexpositive venner Anne Bakland, Cecilie Bau, Anders Stjernholm og Morten Vendt, dykker ned i en verden af sex, seksualitet, forhold og relationer i alle de forskellige konstellationer du kan komme i tanke om – og givetvis et par stykker, du aldrig har overvejet. Anne er komiker og har (som hun selv siger) bollet sig igennem København. Nu lever hun i et åbent, og lidt kinky forhold med Morten, der er kommunikationsnørd og sjældent lader folk glemme det. Anders er komiker, politiker, glødende ateist og entusiastisk polyamorøs – og Cecilie, der også er komiker, startede ud med at date kvinder som ganske ung, og har i dag udvidet jagtmarken til alle køn. Sammen forsøger de at blive endnu klogere på den erotiske verden – og i et til tider hæsblæsende tempo dele ud af, hvad de selv har lært undervejs. Har du spørgsmål, kommentarer, gode ideer eller lumre historier vi skal høre? Så send dem til underdynenpodcast@gmail.com.