Arbejdstøj - fra funktionelt til fashion

I denne episode af HØRT! tager vi fat på et emne, der måske virker som en selvfølge for mange, men som har udviklet sig til at spille en central rolle på arbejdspladsen: arbejdstøj. Gæsten er Niels Schæfer, salgsdirektør hos Bacher, der med over 40 års erfaring giver os et unikt indblik i, hvordan arbejdstøjet er gået fra at være en simpel beskyttelse til at blive en vigtig del af virksomheders identitet og branding.Vi taler om komfort, design, bæredygtighed og det stigende fokus på at imødekomme både kvindelige og mandlige medarbejderes behov. Fra historiske øjeblikke som udviklingen af de første uniformer til kvinder, til de nyeste trends som stretch-materialer og modeinspirerede looks – og selvfølgelig et kig ind i fremtidens muligheder, hvor bæredygtighed og ESG-rapportering spiller en stadig større rolle i valg af materialer, produktion og genanvendelse. Vi undersøger, hvordan arbejdstøj nu også er blevet en del af den grønne omstilling, med fokus på at minimere miljøpåvirkningen og sikre en ansvarlig værdikæde.Er du nysgerrig på, hvordan arbejdstøj former sig i dag, og hvor det er på vej hen? Så lyt med og få hele historien fra en af branchens mest erfarne aktører.

Om Podcasten

HØRT! er en podcast fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer løsninger, der gør den grønne omstilling til virkelighed. TEKNIQ arbejder målrettet for at sikre de bedste rammevilkår for vores medlemmer i det tekniske erhvervsliv. Gennem stærk politisk interessevaretagelse, skarpe forhandlinger og nærværende rådgivning bidrager vi til vækst og velfærd til gavn for hele Danmark. HØRT! er en podcast til medlemmerne om medlemmerne. HØRT! skal afklare komplekse emner, skabe forståelse, inspirere til handling og skabe værdi for medlemmerne. Men har du lyst til at høre HØRT! så skal du være mere end velkommen.