EPX: Den nye dør til det tekniske erhvervsliv

"Du giver nu de unge i 9. klasse tre døre at gå ind ad. De kan gå ind ad den røde dør til det almene gymnasium, den blå dør til handelsskolen – og nu også den grønne dør til EPX, hvor teori og praksis smelter sammen. Det er en ny vej for de unge, der gerne vil bruge deres hænder og hoveder til at skabe noget.” – Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.EPX er en historisk reform af ungdomsuddannelserne, der skal bygge bro mellem skolebænken og erhvervslivet. Men hvad betyder det konkret for virksomhederne i det tekniske erhvervsliv? Hvad kan de forvente? Og hvordan kan de forberede sig?I denne episode af HØRT! taler vi med Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, og Jørn Prospor Sørensen, uddannelseschef i TEKNIQ Arbejdsgiverne, om hvordan EPX kan sikre flere hænder til den grønne og digitale omstilling. Vi ser nærmere på, hvad EPX betyder for rekruttering og fastholdelse, og hvorfor det er en unik mulighed for virksomhederne.Vi dykker også ned i, hvad EPX egentlig er, hvordan det adskiller sig fra de eksisterende uddannelser, og hvordan TEKNIQ har kæmpet for at sikre, at reformen bliver en reel gevinst for både unge og virksomheder.Lyt med og bliv klogere på, hvordan EPX kan forme fremtidens faglærte!

Om Podcasten

HØRT! er en podcast fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer løsninger, der gør den grønne omstilling til virkelighed. TEKNIQ arbejder målrettet for at sikre de bedste rammevilkår for vores medlemmer i det tekniske erhvervsliv. Gennem stærk politisk interessevaretagelse, skarpe forhandlinger og nærværende rådgivning bidrager vi til vækst og velfærd til gavn for hele Danmark. HØRT! er en podcast til medlemmerne om medlemmerne. HØRT! skal afklare komplekse emner, skabe forståelse, inspirere til handling og skabe værdi for medlemmerne. Men har du lyst til at høre HØRT! så skal du være mere end velkommen.