10:24 - Jordfundsbørnene del 1

"Sywén! Sywén! Nu tølter du igen!" December 1980. Julen er ødelagt af to mænd i et hul, og Danmarks Radio er centrum for en af de værste julekriser nogensinde. Fysiske beviser destrueres, og vidner trues til tavshed. Men på Amager sidder Frede Fup, som den eneste, med alle 24 afsnit på bånd. Lige indtil den dag, en mystisk mand beder ham om at sende dem af sted i en taxa.. Følg med i Anders Lund Madsens jagt på de forsvundne bånd, løgnagtige barndomsminder, skyldige magtmisbrugere og nationens julefred. Vært: Anders Lund Madsen. Tilrettelæggelse: Nina Rydahl Andersen.

Om Podcasten

Anders Lund Madsen har ikke julet i 36 år. Årsagen skal findes i DR's julekalender fra 1980, Jul og Grønne Skove, hvor fjernsynslegenderne Poul & Nulle stjal alle børnenes jul ved at lave en julekalender fuldkommen uden jul i. Børnene græd, og forældrene rasede, og skandalen blev så altopslugende, at nogen bagefter slettede sporene med formodningen om, at Danmark da ville glemme efterkrigstidens voldsomste kulturelle overgreb på en i forvejen splittet befolkning. Men såret nægter at hele, og nu indleder Anders Lund Madsen en 24 dages generobring af Julen. Vært: Anders Lund Madsen. Tilrettelæggelse: Nina Rydahl Andersen.