Episode 2: Kan alle blive som Jokeren?

Tre Hus Forbi sælgere har været i biografen og set Joker. Filmen handler om skurken fra Batman, der går amok i en rus af frustration over systemet og egne indre dæmoner. Men er det noget, der ligger i os alle? Og hvordan reagerer hjemløse mennesker, der selv har haft deres kampe med systemet, når de ser Jokeren folde sig ud? Lyt med i denne episode. Denne gang sidder Simon (sælgernummer 1988) og Tim (sælgernummer 1893) igen bag mikrofonerne og har besøg af Philip (sælgernummer 142), der gennem 10 år selv var hjemløs.Jingle: Kasper Hedegreen - I've got no home med indtaling af Niels, sælger 708

Om Podcasten

Vil du kunne overleve uden en krone på lommen og intet sted at bo? Og hvad tror du der skal til for at bekæmpe hjemløshed og fattigdom i Danmark? Hus Forbi Podcast er Danmarks eneste radioprogram, hvor Hus Forbi-sælgere, hjemløse og socialt udsatte sidder bag mikrofonen. Her deler de deres historier og holdninger og interviewer kendte, politikere og taler med andre udsatte om livet på gaden. Et liv de færreste stifter bekendtskab med.