S2E11. På sporet af den tabte tid – Teaser

I efteråret 2013 er Tineke Færch på vej ud med skraldet, da hun bliver anråbt af en fremmed mand, på den anden side af hegnet omkring Villa Adriana. Manden fremviser et guldur i en rød æske, som han siger, at han har fået af Tinekes datter, Merethe Færch. Tineke genkender uret: Det er hendes afdøde mand, Stener Færchs, konfirmationsur. Hvordan er denne fremmede mand kommet i besiddelse af det? Og hvad skete der sidenhen med uret? Vil du høre resten af afsnittet og hele sæson 1 og 2 af 'Huset Færch'? Så bliv medlem på Frihedsbrevet.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Svindel, bedrag, kriminalitet og ondskab. Det er alle ord, der beskriver én af Danmarks rigeste familier, Færch-familien. I hvert fald hvis man spørger manden, der bliver kaldt familiens sorte får, Erik Færch.  Bag succeshistorien om Færch-familiens milliardindbringende tobaksdynasti gemmer sig nemlig en shakespearesk fortælling om strid, magt og masser af penge. Bid for bid er den ellers private og lukkede families intriger blevet blotlagt i offentligheden, som har set måbende til, mens familiemedlemmer har bekriget hinanden i landets retssale.  Nu fortæller Erik Færch, med hundredvis af timers hemmelige lydoptagelser under armen, sin version af, hvad der har ødelagt og knust Huset Færch.