S2E3. Scener fra et ægteskab – Teaser

For at komme tættere på, hvem Erik Færch er, dykker Carsten Norton og Mads Brügger ned i en del af hans liv, der har stor betydning for hans fortælling: hans ægteskaber. Hvem var hans ekskoner, og hvordan kommer hemmelige lydoptagelser, heksekunst og mordforsøg ind i billedet? Vil du høre resten af afsnittet og hele sæson 1 og 2 af 'Huset Færch'? Så bliv medlem på Frihedsbrevet.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Svindel, bedrag, kriminalitet og ondskab. Det er alle ord, der beskriver én af Danmarks rigeste familier, Færch-familien. I hvert fald hvis man spørger manden, der bliver kaldt familiens sorte får, Erik Færch.  Bag succeshistorien om Færch-familiens milliardindbringende tobaksdynasti gemmer sig nemlig en shakespearesk fortælling om strid, magt og masser af penge. Bid for bid er den ellers private og lukkede families intriger blevet blotlagt i offentligheden, som har set måbende til, mens familiemedlemmer har bekriget hinanden i landets retssale.  Nu fortæller Erik Færch, med hundredvis af timers hemmelige lydoptagelser under armen, sin version af, hvad der har ødelagt og knust Huset Færch.