Mafiaen det er osse mig (1974) - En Jan og Henrik Podcast

Jan og Henrik snakker om Mafiaen det er osse mig filmen, fra 1974. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ "Viffer" Hansen (Dirch Passer) er blevet medlem af "familien" og er faldet godt til i den italienske mafia. Donna Elvira (Jytte Abildstrøm) Luigis datter, har et godt øje til "Viffer" og Luigi er ikke uvenlig stemt over for forholdet. Tilbage i Danmark laver han et vellykket kup. Han sælger Rundetårn til oliesheiken Abdul (Preben Mahrt) for 10 millioner dollars. Don Luigi's danske mafiaforbindelse, Emilio Costello (Poul Glargaard), fortæller "Viffer", at Luigi er meget tilfreds og at en belønning venter ham. Ikke penge, men Donna Elvira. Det er ikke "Viffers" hensigt at aflevere pengene, så han opsøger sin gamle ven Valde Sørensen (Preben Kaas), som har et trykkeri. Valde har før fusket med falskmøntneri, så han laver 10 millioner dollars i store sedler. De aftaler at de skal bytte tasker i lufthavnen, hvilket også lykkes for dem. Under turen til Italien er "Viffer" under konstant bevogtning. Vel ankommen får han sin belønning - Donna Elvira. Hun er skøn, men har en stemme, der kan få en mand til at flygte. Det lykkes også "Viffer". Samtidig i Danmark søger Abdul hjælp hos en billig smågangster og smugler, Olfert (Axel Strøby). Han vil betale ham 2 millioner for at skaffe ham, hans penge tilbage og dermed få oprejsning for den tort, som "Viffer" har tilføjet ham. "Viffer" er vendt tilbage til Danmark og han tager ind til Valde for at hente pengene fra kuppet. Han tyr igen til en af sine utallige forklædninger for at undgå sine forfølgere. Under flugten bliver han indlagt på den lukkede afdeling hos den gale overlæge Gudmund Brikse (Ulf Pilgaard) med akut hukommelsestab. Under opholdet lykkes det ham at kopiere et billede til en værdi af 2 millioner. Under en del turmult lykkes det ham at flygte. Don Luigi og Donna Elvira er kommet til Danmark for at kræve "Viffer" til regnskab for brudt ægteskabsløfte - enten Donna Elvira for livstid - eller !!!! Tekst fra Danskefilm.dk

Om Podcasten

Huset På Christianshavn og gamle danske film. Jan og Henrik snakker om afsnittene, fra 01 til 84. Denne Podcast er en kronologisk gennemgang af Dansk tv's første sitcom. Huset På Christianshavn kørte fra 1970-1977, i alt 84 afsnit. Jan og Henrik gennemgår 6 afsnit pr. Podcast. Og efter at Huset blev færdig, begyndte vi at snakke om gamle danske film :) Noget tekst beskrivelse af podcast er fra Danskefilm.dk https://www.facebook.com/HusetpaaChristianshavnPodcast