Hva så?! - Stine Sara

Afsnit 201. Stine Sara! Du kender helt sikkert Stine, om det er fordi du har set hendes opslag på SoMe eller et af de efterhånden legendariske interviews - Men hvis ikke du gør, så vil jeg lige tillade mig at introducere hende. Stine har Tourettes, hvilket er en neurologisk lidelse, der gør at hun har tics og simpelthen ikke kan lade være med at sige eller råbe nogle bestemte ord og sætninger. Det var fantastisk at gå med Stine, hun forbinder ikke sin lidelse med skam, hun er et af de mest positive mennesker jeg nogensinde har mødt og det er bare en brøkdel af det der gør at Stine var så livsbekræftende og fantastisk en gå-makker. Jeg havde, som altid, selvfølgelig mange spørgsmål der brændte i lommen på mig; “Hvordan reagerer dyr på dine tics?”, “Hjælper det at synge?”, “Hvordan er det når du er på ferie?” Er et mindre udpluk af de spørgsmål jeg havde til Stine. Jeg håber i nyder samtalen lige så meget som jeg gjorde! Gå fornøjelse, Christian.

Om Podcasten

Denne podcast kører rundt via kommercielle-samarbejder og kan derfor indeholde reklame. Hver mandag og torsdag udkommer “Hva så?!" som er mit bud på en podcast. Siden 2017 har jeg gået ture med mennesker jeg beundrer, finder spændende eller bare har noget helt særligt at byde på. Vi har ikke travlt, vi jagter ikke grinet, for det er faktisk ikke en gang et interview, med bare en helt almindelig menneskelig samtale.