Afsnit 15 - Bollebunkeren

Vi er tilbage i fuld fart. Anne har været med i “Dybt go’ nat Danmark” på Comedy Zoo, hvor hun har lavet en joke, som publikum ikke rigtig reagerede nok på - Det er hun mildest talt ikke imponeret over, og hun er slet ikke imponeret over Louises manglende engagement heller. Og temperamentet bliver også sat lidt på prøve, når vi diskuterer hvor fedt lakrids egentlig er i diverse fødevarer.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"