Afsnit 42 - Hvad sker der d. 13. oktober?

Vi har været ude og lege rappere, Punani rappen er nu indspillet, og skal bare lige klippes, klistres og pimpes inden vi udgiver den, men I kan godt glæde jer!! Anne har planlagt kærestedate d. 13. oktober, problemet er bare, at hun har glemt, hvad det er hun har planlagt, og Morten glæder sig rigtig meget til at finde ud af hvad de skal. Og så bliver der også luftet lidt ud på overtryksventilen i Bitch den ud.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"