Afsnit 43 - Respekt er sexet

Nøj der har været fart på siden sidst. Vi har begge optrådt en hel del, Anne har haft sin første weekend som headliner på Comedy Zoo og Louise har givet den gas i Grin og rim på teater Play. Louise er en tur i skriftestolen og Anne er som altid ikke helt enig med Louise i noget hun har tænkt sig at købe, så der bliver fightet over en jakke, som Louise har overvejet at erhverve sig til vinter.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"