Afsnit 53 - Husk at tjekke skabet, Louise!

Der har været drøn på, for både Louise og Anne den forgange uge. Anne har stadig lidt snot tilbage fra sidste uge, men det har ikke afholdt hende fra, at tage en tur til Randers sammen med Louise for at optræde på Operaen, for nogle dejligt glade mennesker. Louise har haft besøg af miljøstyrelsen, fordi hun skulle medvirke i en podcast, hvor de skulle kigge i hendes tøjskab. Og der havde hun lige glemt at fjerne en enkelt ting, som heldigvis ikke blev nævnt med et ord af damen og den stylist hun havde med. Anne har fået ny telefon, så der er nu nye overspringshandlinger hun kan kaste sig over. Og så har Anne også en glædelig nyhed om sin ven Javier, som hun bitchede over for nogle uger side.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"