Afsnit 61 - Dumme dig!

Louise har haft en neglekrise, fordi frost og negle ikke arbejder godt sammen. Anne har været med i Brian Mørk Show og Oliver Stanescus podcast "God tur hjem" og så er hun, for en gang skyld, overhovedet ikke imponeret over Louise. Der bliver også plads til en lille fight om brunsviger og så har Anne endnu engang en Yass Queen, der handler om hendes show, Sengevæder.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"