Afsnit 62 - Cilla Hansen

Vi har fået besøg af Cilla Hansen, aka heinoswifey. Hun har taget proseco med, så der er masser af stemning i studiet. Vi får simpelthen vendt verdensituationen på alle leder og kanter, der bliver både snakket forhold, suspektkoncerter, kjoler, Helle Thorning Schmidt og alt derimellem. Og vi kan da også allerede godt sige, tiden løber måske lidt fra os, hvilket også betyder, at dette afsnit, er lidt længere end normalt. God lytter! :)

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"