Afsnit 63 - Cilla Hansen vender tilbage

Vi har jo lige et hængeparti fra sidste uge, hvor vi kun nåede halvdelen af det vi skulle, og fordi Cilla Hansen simpelthen var så hyggeligt selskab, at vi havde lyst til at få hende ind til endnu mere snak. Og det skal vi da lige love for bliver indfriet. Dette afsnit er igen, liiiidt længere end vi normalt plejer at sende ud, men det var simpelthen så gode nogle snakke og grin, så vi synes I skulle have glæde af dem også. Og så har Cilla taget noget med til Fight me on this, som både Anne og Louise synes der hella wierd!

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"