Afsnit 77 - Duetpromtet og Nosseøreringe

Så er vi her igen. Anne har haft sindssygt meget at se til den seneste uge. Hun har både været ude til forskellige jobs, været til whiskeysmagning og så har hun også været til premiere på Roasted - Verdens sjoveste ferie. Desuden er hun ikke så imponeret over sine evner, til lige at tjekke præcis HVOR det nu også lige er, hun har de der jobs. Louise har udgivet show, hvilket vi får en lille snak om i Yass Queen, og så tager vi os også en snak om, om vi har nogle bestemte ting vi gør inden vi skal på scenen. Vi når vidt omkring, og det er bestemt et lyt værd ;)

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"