Afsnit 44 - Dét der, det er et får med stil!

Der er lagt i ovnen til endnu et fedt afsnit. Anne har været til foredrag med Gramsespektrum, og selvom hun hyggede sig, var det nok ikke lige det, hun havde regnet med. Vi kommer med en opdatering på både Annes glemte date d. 13. oktober og jakkefighten fra sidste uge. Og så slutter vi af med en mega awesome yass queen, fra en totalt for sej lytter.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"