Alle mænd er pædofile... er en løgn

Men hvorfor behandler vi så mænd, som var det en sandhed? Åben dør på toilettet, ingen kram under trøstning og ingen børn på skødet under leg er nogle blandt de foranstaltninger, som mandlige pædagoger har siddende på rygraden, når de skal ud i en institution med små børn. Det lærer de fra samfundet, fra uddannelsen, fra institutionerne og fra forældrene, som frygter pædofile handlinger fra mændene. For når én mand kan begå pædofili, giver det vel god mening at tænke at alle mænd er potentielle udøvere? Nej det gør det ikke. Forbeholdene, som kun er rettet mænd, er ulovlige jf. ligebehandlingsloven. Utrygheden har store konsekvenser for både samfundet, de mandlige padagoger og de børn, vi ellers prøver at beskytte. Hør mere om dilemmaet og omfanget af pædofilifrygten, samt hvilke konsekvenser den medfører i dette afsnit af Hvad er stillingen?

Om Podcasten

Engang troede Maja Grønbæk at ligestilling mellem kønnene var sådan noget, vi havde i Danmark. Men da hun gik fra pige til kvinde, forstod hun at ligeløn, lige rettigheder og lige mange orgasmer er noget, man skal lede længe efter i det danske land. Ja faktisk skal der scrolles helt ned til en 32. plads, hvis vi kigger på den seneste ligestillingsmåling fra World Economic Forum. Men hvorfor er vi gået stå sammenlignet med vores nabolande? Og står det også så galt til, som det lyder? Det undersøger hun i Hvad er stillingen? sammen med kloge mennesker, når pointene gøres op.