Byrum designet til mænd

Mennesket er som udgangspunkt en mand. I hvertfald i arkitekturen og i designet af de offentlige byrum, som er baseret på den gennemsnitlige mand. Derfra må kvinden tilpasse sig - blandt andet ved at vente længere tid i køen til toilettet, tage ekstra høje skridt på trapperne og ved at risikere at styrte på de isglatte fortorv, når de fx kommer gående med barnevognen. Det beretter den britiske journalist og forfatter Caroline Criado Perez i sin bestsellerbog - Usynlige Kvinder, hvor hun ifølge Journalist fra Femina, Katrine Rosenbæk blandt andet forklarer, hvorfor det er billigere for offentlige myndigheder at tage højde for og inddrage alle køn i udviklingen af byrummet. Ligesom arkitekt og founding partner af Arki_lab, Jeanette Westergaard gør det i form af borgerinddragelse som metode.

Om Podcasten

Engang troede Maja Grønbæk at ligestilling mellem kønnene var sådan noget, vi havde i Danmark. Men da hun gik fra pige til kvinde, forstod hun at ligeløn, lige rettigheder og lige mange orgasmer er noget, man skal lede længe efter i det danske land. Ja faktisk skal der scrolles helt ned til en 32. plads, hvis vi kigger på den seneste ligestillingsmåling fra World Economic Forum. Men hvorfor er vi gået stå sammenlignet med vores nabolande? Og står det også så galt til, som det lyder? Det undersøger hun i Hvad er stillingen? sammen med kloge mennesker, når pointene gøres op.