Kæreste med en AI?

En lytter har skrevet med en tærende mistanke: Har hans nu 96-årige, demente mor begået incest mod hans bror? En anden lytter er plaget af en kærlighedshistorie, som nu er endt med et brud, der har fået hendes til at føle sig som Søren Kierkegaards Regine. Og endelig er en tredje faldet for en AI-mand - det er en kæreste, som altid gør, hvad man gerne vil have, skriver hun. Gæsterne hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis er sognepræsterne Anne Sophie Bredmose Jakobsen, Hasseris Kirke, Lars Gustav Lindhardt, Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke samt Eva Holmegaard Larsen, Gadevang og Nødebo kirker. Du kan altid skrive dine spørgsmål til Jesus@dr.dk.

Om Podcasten

Vi vil allesammen gerne gøre vores bedste. Men det er ikke altid vi ved hvad det bedste er. Og hvem spørger vi når vi er i tvivl? Hvad med at spørge det, ifølge kristendommen, mest perfekte menneske? Jesus. Hvad ville han have sagt til dig i den situation du står i? Og hvis ikke han kan komme op med noget fornuftigt, hvorfor i alverden fylder han stadig så meget i vores kulturhistorie og i vores folkekirke? Hvad ville Jesus have sagt: for dig der elsker Jesus, dig der ikke ved hvem Jesus er, og dig der leder efter argumenter for hvorfor vi overhovedet nogensinde har fundet på at lave radio om ham. Hør flere afsnit i DR Lyd