Til kærlighedens død os skiller?

En lytter spørger, om Jesus mon kunne være enig i, at ægteskabets løfte om "til døden os skiller" kan forstås som "til kærlighedens død os skiller" - for det har en psykolog fortalt ham. En anden lytter har chokeret oplevet, at en mor har gjort hende og to andre søskende arveløse for at give det hele til den fjerde søster - og endelig undrer en tredje lytter sig over, at hendes eksmand ikke længere vil samarbejde om deres fælles barn. Sognepræst Eva Holmegaard Larsen fra Gadevang og Nødebo kirker, præst og direktør i Resonantia Mikael Wandt Laursen og katolsk præst Jesper Fich fra Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg er gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis.

Om Podcasten

Vi vil allesammen gerne gøre vores bedste. Men det er ikke altid vi ved hvad det bedste er. Og hvem spørger vi når vi er i tvivl? Hvad med at spørge det, ifølge kristendommen, mest perfekte menneske? Jesus. Hvad ville han have sagt til dig i den situation du står i? Og hvis ikke han kan komme op med noget fornuftigt, hvorfor i alverden fylder han stadig så meget i vores kulturhistorie og i vores folkekirke? Hvad ville Jesus have sagt: for dig der elsker Jesus, dig der ikke ved hvem Jesus er, og dig der leder efter argumenter for hvorfor vi overhovedet nogensinde har fundet på at lave radio om ham. Hør flere afsnit i DR Lyd