Hvem er Kesi? 1:4

12-årige Oliver Kesi er på vej til en basketball-turnering på Nørrebro, men ikke for at spille. Han skal nemlig slås for den pige, han er forelsket i, men den rivaliserende bejler, der møder ham på slagmarken, er ingen andre end Benny Jamz: En joint rygende ung hiphopper, fuld af selvtillid og med en bøjle, som han bruger som grillz! Medvirkende: Oliver Kesi og Benny Jamz. Vært: Pelle Peter Jencel. Redaktion: Sandra Mia Susgaard, Ragnhild Lemmeke og Ula Bach Hulgaard. Programansvarlig: Søren Bygbjerg.

Om Podcasten

HVEM ER egentlig bag den musik vi spiller, hylder og elsker hver eneste dag på P3? Og hvilke dramaer, drømme og eventyr gemmer sig i deres tur fra øvelokalet til landets største scener? Dyk ned i detaljerne sammen med Pelle Peter Jencel og hop ind i historierne bag musikken, når nogle af de vigtigste navne i dansk musik fortæller deres historie.