#36 Landsholdets største sejre i Idrætsparken

I denne episode fortæller podcastvært Torkil Fosdal om det danske herrelandsholds to største sejre i Københavns Idrætspark: 12-0 over Norge i 1917 og 14-2 over Island i 1967. Ud over selve kampene får du også et lille tidsbillede af landsholdet i de to perioder i 1910'erne og 1960'erne - samt et indblik i, hvor de to nordiske broderlande stod på det tidspunkt.

Om Podcasten

Podcasten handler om Københavns Idrætsparks tilblivelse og udvikling fra indvielsen i 1911 til den store ombygning til Parken i 1990-92. Torkil Fosdal tegner - med udgangspunkt i sin bog "Hvis tribunerne kunne tale" - et billede af, hvordan det var at gå til fodbold i Idrætsparken, mens verden forandrede sig i det 20. århundrede med afsæt i en række fantastiske, forunderlige og forbandede fodboldkampe.