Med Oscar Lauritzen

Velkommen til 3 sæson af Hvordan blev du den du er.I dette afsnit taler Bille og Rey med Skuespilleren Oscar Lauritzen. Oscar har altid været fascineret af TV og film. Han levede sig ind i det han så på skærmen. Han ville gerne være skuespiller, men det blev til en uddannelse på CBS i stedet. Fornuft før mavefornemmelse blev vejen i mange år. Oscar havde mistet sin mor i en tidlig alder og døjede i mange år med sorgen. Men drømmen lå der stadig og en dag meldte farens kæreste sig på et skuespilkursus. Oscar hoppede med og så var der ingen vej tilbage. Hør om Oscars vej til drømmen om at arbejde som skuespiller. Se vores fælles sessioner og workshop på vores hjemmeside.Vi glæder os til at møde jer på vores vej.Find os på www.billerey.dkFølg os Instagram @bille.rey

Om Podcasten

Succeshistorier kommer ofte af personlige udfordringer, kampe og selvudvikling. Men hvordan er vejen egentligt derhen? Et gammelt ordsprog siger, at de smukkeste veje oftest er snoede. I denne podcast bliver du lukket ind i både en iværksætters og en spirituel vejleders univers, hvor de sammen taler med og udfordrer deres gæster, som alle har formået at overkomme den snoede vej – og helt frem til deres egen smukke destination.Og samtidig guider dig som lytter, på din unikke rejse. Podcasten ”hvordan blev du den du er” med Rey Abadi og Flemming Bille.