Kan kreativitet sættes på formel?

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme, kreative geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?Kom med adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller og professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard, når de besøger Kunstskolen Bifrost i Randers for at tale med kunstnerne på skolen om deres kreative processer, hvordan de arbejder med deres værker, og hvor de får deres ideer fra. Alt sammen for at diskutere, hvordan kunstig intelligens skubber til vores syn på kunst og kreativitet.    ____Gæster: Professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard og adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller  Vært: Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen  Redaktion og tilrettelægning: Line Friis Frederiksen og Tina Dransfeldt Christensen  Producer: Andrew Davidson, Videnslyd  ”Hvordan ved vi det?” er en podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi. Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Om Podcasten

En podcast fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.Kan vi med kunstig intelligens omsider få løst trængselsproblemerne på vejene og sikre grøn bølge? Gør kunstig intelligens robotter til bedre konfliktløsere end mennesker? Og hvad skal der til, for at techgiganterne ikke stjæler det mest intime i vores liv?I ”Hvordan ved vi det?” samtaler nogle af Danmarks dygtigste forskere om samfundets store problemstillinger. I første sæson af ”Hvordan ved vi det?” dykker vi ned i spørgsmålet ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen er vært.Podcasten er en del af Videnskabernes Selskabs store formidlingssatsning VidenSkaber, som støttes af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet. Læs mere på videnskaber.dk.