Nytår

GODT NYTÅR!  I dagens afsnit taler vi om året der gik, nytårsfortsæt, nytårsaften, nye begyndelser og hyggelige aktiviteter, man kan lave d. 1. januar, om man er alene, med familie, venner eller kæreste. Vi synes nemlig, at d. 1. er blevet en universel kæreste/familie-dag, men det er bare ikke alle, der har nogen at bruge dagen med. I afsnittet laver vi også en fin, lille øvelse til at starte det nye år. Så find papir og blyant frem - så kan du lave øvelsen med os.  I dagens afsnit taler vi bl.a. om: Nytårsaften, nytårsfortsæt, nytårsmad, nytårsritualer - Alma, der kun har dårlige oplevelser med nytår i København, og derfor tager til Frankrig i stedet - Adeles historik med gode nytårsaftener, men at de sidste to år har budt på depression og graviditetstest - Vores mest betydningsfulde oplevelser fra 2023 (eksempelvis at starte Hyperfokus ;)) - Hvad vi tager med os fra 2023 og ind i 2024, og hvad vi efterlader i 2023 - Det mest betydningsfulde Hyperfokus afsnit, vi har lavet i 2023 God fornøjelse! 

Om Podcasten

Hyperfokus handler om at lære sig selv bedre at kende med fokus på psykisk sårbarhed, relationer, velvære og karriere. Hver anden mandag dykker Hyperfokus' vært, Adele Bennett-Larsen, ned i et emne sammen med en gæst eller faglig ekspert, der gør hende klogere på sig selv. Hvert afsnit afsluttes med en øvelse, som Adele efterfølgende tester på Instagram. Missionen med Hyperfokus er at skabe et trygt univers, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve lige det liv, man ønsker. For som du vil finde ud af gennem Hyperfokus, så er en af hovednøglerne til et godt og sundt liv at have selvindsigt og selvforståelse. God fornøjelse og husk at følg Hyperfokus dér, hvor du lytter til podcast og på Instagram @hyperfokus_podcast, hvor du kan sende spørgsmål til eksperterne og følge med i øvelserne.