Redskabskassen (part 3)

I dagens afsnit gennemgår vi de bedste råd og øvelser, vi har fået af eksperterne i løbet af de seneste 17 episoder. Vi har før lavet et redskabskassen-afsnit, så vi har selvfølgelig udvalgt råd og øvelser fra afsnit, der er udkommet efter dette. I dag besøger vi afsnittet om skyggearbejde, kvartvejskrisen, kærlighed, misbrug, søvn, mennesker og maskiner og pseudoarbejde.  Vi taler bl.a. om: - At udleve sine drømme ved at dissekere drømmene og finde frem til essensen af dem - At gøre sin uopnåelige drøm opnåelig - Livskriser, kvartvejskrisen og hvordan man kan træne at være i de svære følelser - Hvis man har svære følelser, så er det oftest fordi, at man reagerer på en svær situation - og det er okay - At Alma øver sig i at tyde sine følelser, og Adele er blevet bedre til at være i de svære følelser - Dramatrekanten: Krænkeren, redderen og offeret og styrken i at stå ude for denne - At tage ansvar for sine behov i et parforhold ved at italesætte dem, så man bl.a. kan få hjælp i stedet for at blive reddet eller krænket - Begrebsafklaring af forbrug, overforbrug, misbrug og afhængighed af rusmidler - At dulme sine følelser eller psykiske lidelse med rusmidler - At kigge sig selv i spejlet og anerkende, at man har et problem og søge hjælp - Søvnproblemer og øvelser til at komme dem til livs - Livet starter, når vi begynder at være noget for andre mennesker - Hvordan mennesker adskiller sig fra maskiner og det smukke i det menneskelige - Arbejdsrelateret stress og depression kan også skyldes manglende indflydelse og værdsættelse på arbejdspladsen - Vi mennesker er kompetente, og det skal vi have lov til at udleve på arbejdspladsen - også selvom det kan forårsage fejl.  God fornøjelse!  

Om Podcasten

Hyperfokus handler om at lære sig selv bedre at kende med fokus på psykisk sårbarhed, relationer, velvære og karriere. Hver anden mandag dykker Hyperfokus' vært, Adele Bennett-Larsen, ned i et emne sammen med en gæst eller faglig ekspert, der gør hende klogere på sig selv. Hvert afsnit afsluttes med en øvelse, som Adele efterfølgende tester på Instagram. Missionen med Hyperfokus er at skabe et trygt univers, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve lige det liv, man ønsker. For som du vil finde ud af gennem Hyperfokus, så er en af hovednøglerne til et godt og sundt liv at have selvindsigt og selvforståelse. God fornøjelse og husk at følg Hyperfokus dér, hvor du lytter til podcast og på Instagram @hyperfokus_podcast, hvor du kan sende spørgsmål til eksperterne og følge med i øvelserne.